Udbytte eller løn? Revisors vurdering af forskellen

En af de vigtigste beslutninger for virksomhedsejere handler om, hvordan man bedst udbetaler penge til sig selv: Skal det ske som løn eller som udbytte? Valget har stor betydning for skat, likviditet og for virksomhedens samlede strategi.

Mange virksomhedsejere bliver overraskede over, hvor stor forskel der kan være på de to muligheder. Det er ikke kun et spørgsmål om tal, men om regler, fradrag og fremtidig planlægning. Derfor anbefaler revisorer altid, at man får professionel rådgivning, inden man vælger.

Løn kontra udbytte – den grundlæggende forskel

Når man vælger at udbetale løn, sker det via virksomhedens lønsystem. Lønnen er en fradragsberettiget udgift for virksomheden, men den beskattes som personlig indkomst hos ejeren. Det betyder, at der betales både arbejdsmarkedsbidrag, bundskat og eventuel topskat.

Når man vælger udbytte, sker det af virksomhedens overskud efter skat. Udbytte kan derfor først udbetales, når selskabsskatten på 22 % er betalt, og derefter beskattes det hos ejeren med 27 % eller 42 % afhængigt af beløbets størrelse. Udbytte er altså ikke fradragsberettiget for virksomheden, men kan i mange tilfælde beskattes mildere end løn.

Hvornår giver løn bedst mening?

Selvom udbytte kan virke skattemæssigt attraktivt, er der situationer, hvor løn er den bedste løsning. Det gælder især, når man ønsker at udnytte de fordele, der følger med almindelig lønindkomst.

Løn giver fradrag i selskabet, hvilket reducerer selskabets skat. Derudover tæller løn med, når man skal optjene sociale ydelser som barsel eller dagpenge. Det er også gennem løn, at man kan indbetale til pension og opnå fradragsret her og nu. For mange virksomhedsejere giver det en stabil og forudsigelig privatøkonomi at have en fast løn hver måned.

Hvornår er udbytte en fordel?

Udbytte kan til gengæld være en god løsning, når virksomheden har et overskud, og ejeren vil optimere sin skat. Udbytte giver større fleksibilitet, fordi det kan udbetales én gang årligt, når regnskabet er afsluttet.

Hvis beløbet holder sig under progressionsgrænsen, er udbytteskatten på 27 % lavere end de højeste marginalskatter på løn. Samtidig kan virksomheden beholde en del af overskuddet til investeringer og kun udbetale den del, ejeren har brug for. Det gør udbytte attraktivt i perioder med vækst, hvor man vil lade virksomheden opbygge kapital.

Den kombinerede løsning

For de fleste virksomhedsejere er den bedste løsning en kombination af løn og udbytte. På den måde kan man opnå de skattemæssige fordele ved udbytte, men samtidig sikre sig rettigheder gennem lønindkomst.

Et typisk eksempel kunne være, at ejeren udbetaler en moderat løn, som giver adgang til pension og sociale ydelser, og derefter tager resten som udbytte. Det kræver dog en nøje planlagt strategi, så der både tages højde for privatøkonomien, selskabets behov for kapital og de gældende skatteregler.

Typiske fejl virksomhedsejere begår

Mange virksomhedsejere forsøger selv at navigere i forskellen mellem løn og udbytte, men ender ofte med at begå fejl. Nogle tager for meget ud som løn og betaler unødigt meget i skat. Andre tager hele overskuddet som udbytte og glemmer, at de mister rettigheder til sociale ydelser. En klassisk fejl er også at glemme at dokumentere beslutningen om udbytte korrekt på generalforsamlingen, hvilket kan medføre problemer, hvis SKAT ser på regnskabet.

En revisor Køge kan hjælpe med at undgå disse faldgruber ved at beregne konsekvenserne af forskellige scenarier og sikre, at både lovgivning og økonomisk strategi går hånd i hånd.

Revisors rolle i beslutningen

En revisor ser på hele billedet – både virksomhedens drift, ejerens privatøkonomi og de skattemæssige regler. Rådgivningen handler derfor ikke kun om, hvor man kan betale mindst mulig skat her og nu, men også om langsigtet økonomisk planlægning.

En revisor kan blandt andet:

• Beregne den optimale kombination af løn og udbytte.

• Sikre, at udbytteudlodning bliver korrekt dokumenteret.

• Vise konsekvenserne for pension, sociale ydelser og fremtidige skatter.

For mange ejere giver det en tryghed at vide, at tallene er regnet igennem, og at de ikke står alene med ansvaret.

Eksempler fra praksis

Et mindre selskab valgte i flere år at tage hele overskuddet som løn. Resultatet blev, at ejeren betalte topskat hvert år. Da de kontaktede deres revisor, blev strategien ændret, så ejeren fik en mindre fast løn og resten i udbytte. På tre år sparede virksomheden og ejeren et betydeligt beløb i samlet skat.

En anden virksomhedsejer i Køge-området havde gjort det modsatte og kun taget udbytte. Det gav en lav skattebetaling, men da han senere skulle på barsel, stod han uden ydelser. Efter rådgivning fra en lokal revisor Køge fandt han en model, hvor han både fik skattemæssige fordele og rettigheder til sociale ydelser.

Fremtiden for løn og udbytte

Reglerne for både løn og udbytte ændrer sig jævnligt. Skattesatser, grænser og fradrag justeres politisk, og derfor er det vigtigt at se beslutningen som en dynamisk proces. Digitaliseringen giver også nye muligheder for at lave beregninger og simulere forskellige scenarier, så virksomhedsejere kan se konsekvenserne, før de vælger.

Revisorens rolle bliver derfor ikke mindre, men mere rådgivende. Det handler ikke kun om at holde styr på tallene, men om at hjælpe ejeren til at træffe beslutninger, der passer til både nutid og fremtid.

Valget mellem løn og udbytte er ikke simpelt. Det påvirker både skat, sociale rettigheder og virksomhedens økonomi på kort og lang sigt. Den optimale løsning findes ofte i en kombination, som tager højde for både personlige og forretningsmæssige behov.

Hos Finara kan virksomheder finde den rette sparringspartner – uanset om det er en landsdækkende ekspert eller en lokal revisor Køge, der kan tilbyde indsigt i både reglerne og de konkrete udfordringer i området.